Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
Kognitiv adfærdsterapi udspringer af den behavioristiske psykologi. Behaviorismen forsøger igennem konsekvenser at adfærdsregulere den unge. Den kognitive terapi adskiller sig ved, at det ikke blot er pædagogens eller handlingens konsekvenser, der former den unge.
I stedet forsøger man at give den unge indsigt i de tanker og følelser, der går forud for adfærden. Dette er hovedtanken i den kognitive psykologis anden bølge beskrevet af Ellis og Beck (Arendt & Rosenberg, 2012). Vi modtager og hjælper unge fra områderne omkring Aalborg, Randers og resten af landet.
På No Name har vi positive erfaringer med at benytte en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang. Derudover er der forskningsmæssig belæg (BUP – referenceprogrammet-ADHD, 2008 og Miranda, Presentación & Soriano, 2002) for, at en tilgang med kognitiv adfærdsterapi har en positiv effekt på netop de problemstillinger og unge, vi møder på No Name.
På No Name har vi erfaret, at mange anbragte unge ved ankomsten har behov for at udvikle en hensigtsmæssig social adfærd. Her har konsekvenspædagogikken ofte vist sig brugbar. I takt med at den unge falder til på No Name, bliver der i stigende grad overskud til at arbejde med kognitiv adfærdsterapis anden bølge.
Her vægter vi, at den unge og pædagogen går i dialog. Dialogen skal forsøge at få den unge til at reflektere over sin tilgang til omgivelserne. Dette gøres blandt andet ved at benytte forskellige kognitive skemaer, som udfyldes med pædagogen.
Når den unge får konkret overblik over tanker, følelser og handlinger, er der basis for at diskutere, hvordan den unge fremover kan handle i konkrete situationer.
”Giv en mand en fisk, og han har mad nok til hele dagen. Giv en mand en fiskestang og lær’ ham at fiske, og han har mad nok til hele livet”.
Vores oplevelser med den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang
På No Name oplever vi, at de unge har udviklet forskellige strategier for at overkomme udfordringer med hjælp fra kognitiv adfærdsterapi.