Vi vil være danmarks bedste..​

Behandlingsfasen

"Jo mere tryg du kan gøre en situation, jo større kan du gøre udfordringen."


Med udgangspunkt i den unges handleplan, eventuelle observationer fra pædagogisk/psykologisk observationsfasen tilrettelægges en individuel behandlingsplan for den unge.

Løbende evaluerer vi de unges fokuspunkter, vi afholder statusmøde for hver enkelt ung på No Name hver 6. måned. Inden mødet vil anbringende myndighed samt forældre modtage statusrapport fra opholdsdelen og No Names interne skole.

Rapporten indeholder bl.a.:

  • Udvikling set i forhold til handleplan fra anbringende myndighed
  • Fokuspunkter, standpunkt og nærmeste udviklingstrin
  • Adfærd og handlemønstre
  • ADL
  • Relationer til andre unge, forældre og personale på No Name
  • Sociale færdigheder
  • Praktiske færdigheder
  • Skolemæssige færdigheder
  • Motorisk udviklingsniveau
  • Nye fokuspunkter og videre behandlingsplan

Vi arbejder med en tydeliggørelse af fokuspunkter overfor den unge. Det gør vi ved, at kontaktpædagogen har tæt kontakt til den unge og involverer den unge i indhold, metode og mål med fokuspunkterne. Derfor afholdes der jævnligt samtaler med mellem den unge og kontaktpædagogen. Vi bestræber os på, at samtaler foregår i uformelle rammer, eksempelvis på vores store udeareal, en køretur i bil, eller i en aktivitet hvor det fælles tredje opstår. Den unge bliver involveret i fokuspunkterne og laver sammen med sin kontaktpædagog en plan for, hvordan de behandlingsmæssige mål opnås. For et kunne følge udviklingen for den unge, evalueres der månedligt mellem ung, kontaktpædagogen og koordinatoren. Det skal altid være tydeligt for den unge, pædagogen og resten af personalet, hvad der er målet for behandlingen for hver enkelt ung. Til evaluering af de unges fokuspunkter anvender vi metoden "kan-på vej-har svært ved".

De unge har deres fokuspunkter synligt på eget værelse, så det er tydeligt, hvad der arbejdes med. For at synliggøre fokuspunkterne i den daglige praksis, overleveres liste med de unges fokuspunkter fra aftrædende pædagog til den pædagog der møder ind. Dette gøres for at skabe en bevisliggørelse af fokuspunkterne og deres vigtighed.

I behandlingsfasen arbejder vi stadig tæt sammen med skolen, praktikpladser og lignende om at skabe et positivt forløb omkring den unge. Vi tager altid udgangspunkt i den enkeltes særlige forudsætninger og udvikling. Det individuelle behandlingsforløb er altid i forandring og udvikling.

I denne fase arbejder vi fortsat med konsekvens, da det synliggør konsekvensen af egne handlinger. Den unge vil altid kende konsekvensen på forhånd og vil blive stillet realistiske valgmuligheder, hvor handling og konsekvens har en klar sammenhæng. Dette gør vi, så det bliver tydeligt for den unge, at det er den unge selv, der skal øve sig i at konsekvensberegne, inden der handles. Vi arbejder med at træne de unge i at gøre brug af større grad af indre styring. Det er en proces, hvor den unge bliver mere selvstændig og bevidst om egne handlinger og handlemønstre. Det gøres bl.a. ved at have samtaler med den unge om de valg og beslutninger den unge står overfor i hverdagen.

På No Name vil de unge også i denne fase møde tydelige voksne, der vil støtte og motivere dem. Vi arbejder fortsat med at styrke relationen til den unge. Det gør vi bl.a. gennem vores udfordrende aktiviteter, det fælles tredje samt ture ud af huset.

Vi arbejder med at bevidstliggøre den unge om egne kompetencer og ressourcer, så den unge kan agere ud fra de muligheder og begrænsninger den unge besidder. Deri ligger at den unge også får klarhed over "hvem er jeg" og "hvad er mine muligheder"

Når den unge viser sig i stand til at kunne følge hverdagen på No Name, være i stand til at overholde aftaler, agere balanceret i et offentligt rum, vil den unge få større ansvar for egen hverdag, den unge kan også blive en aktiv del af foreningslivet i lokalsamfundet.

I denne fase udvides rammerne i takt med opbygning af gensidig tillid og selvstændighed fra den unge samt en faglige vurdering fra No Name.​

​Den selvejede institution No name

CVR: 16773670

​Graverhusvej 4

9574 Bælum